Du kan finde mig på LinkedIn hvor jeg også har en fimaside
og på Facebook
 
Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev nederst på siden.

Lidt om mig

Jeg hedder Lise Dürr Nielsen og jeg er på en mission!
Jeg er født i Silkeborg i 1975 og har boet der, indtil jeg drog ud i verden efter gymnasietiden.

Jeg er vild med at hjælpe folk med at få et bedre forhold til deres konflikter. Det giver både glæde og overskud – og det går begge veje.
Min mission er at hjælpe folk med at bruge deres konflikter som et redskab til udvikling i stedet for at være bange for dem. En konflikt er ikke et endepunkt, den er en mulighed. En mulighed for at finde ud af noget om os selv og om andre.

Jeg kommer selv fra de konfliktskys rækker. Jeg vil egentlig helst gemme mig, når der er optræk til uenighed eller skænderi, og jeg er ved at gå i gulvet, når jeg skal tale om noget konfliktfyldt med en anden, hvor jeg selv er involveret.
Derfor har jeg haft stor gavn af selv at lære at håndtere konflikter på en anden måde, end jeg plejer. Jeg kan godt stadigvæk være ved at dø af skræk, men nu har jeg nogle redskaber, der hjælper mig igennem.

Hvor kom redskaberne fra?
Redskaberne fik jeg på min uddannelse til konfliktmægler, som jeg har taget hos Center for Konfliktløsning.

Da jeg havde taget uddannelsen, var jeg ikke et sekund i tvivl om, at det er her, jeg vil prøve at gøre en forskel ved at være med til at øge livsglæde og trivsel for andre.
Så jeg valgte livet som selvstændig og mødet med det andet menneske i nogle af livets svære stunder.

Mødet med det andet menneske.
For mig foregår mødet med det andet menneske altid i åbenhed. Den åbenhed har dybe rødder i mit teologistudium, som jeg færdiggjorde i 2008. Her er mit menneskesyn funderet. Jeg tror på, at alle mennesker i udgangspunktet er gode, og jeg tror på, at vi har brug for hinanden.
Det er også derfor, at jeg har valgt at være frivillig i Røde Kors' Vågetjeneste.

Min mission er fuldført, når freden sænker sig i det lille hjem, på kontoret og byggepladsen, i gymnastikforeningen og bestyrelsen. Når vi tør tage snakken og ikke længere gemmer os bag sofaen.
 
Klik her for at kontakte mig og høre mere om konfliktmægling og om, hvordan jeg kan hjælpe.
Navn
Virksomhed
E-mail
For at forhindre spam bedes du indtaste tegnene i feltet herunder:
Klik her hvis du ønsker at afmelde nyhedsbrevet

Hos ProMedio får du hjælp til konflikter:

  • Konfliktmægling
  • Workshops
  • Foredrag
  • Individuel træning i konflikthåndtering
 
Kontakt mig for at høre mere:
Ring til mig på 22 80 74 12 eller skriv til mig på promedio@promedio.dk
ProMedio | CVR: 37336033 | Smallegade 52 E, 2000 Frederiksberg  | Tlf.: 22807412 | promedio@promedio.dk